Over alt
bliver man mindet om at tingene ikke er som det altid har været. Over alt er
der ødelæggelser efter jordskælvene. Jeg har kun oplevet et skælv – 3,9 men man
vil hellere have de små efterskælv end stilhed. For af erfaringer betyder
stilheden at noget større er under opsejling. Men skælvene er så naturlig
efterhånden at folk kan mærke forskel om det er 3,5 eller 3,9!
Ja
Christchurch er mærket og jeg har ikke været her og oplevet det før, men byen
er ”såret”. Hele centrum er stadig lukket land for mennesker – ud over de
anlægesfolk der arbejder på nedrivning.
Militæret holder vagt ved alle ”porte” ind til ”the redzone”. Jeg har gået rundt et par gange og jeg vil her prøve at give jer en fornemmelse af det man oplever og ser. Det er uhyggeligt stille og det kunne sagtens været taget ud af en gyser og man går bare og venter på at zombierne springer frem!
Militæret holder vagt ved alle ”porte” ind til ”the redzone”. Jeg har gået rundt et par gange og jeg vil her prøve at give jer en fornemmelse af det man oplever og ser. Det er uhyggeligt stille og det kunne sagtens været taget ud af en gyser og man går bare og venter på at zombierne springer frem!
Der er ikke så meget at se – men til jer som har oplevet det gl christchurch – I vil blive chokeret over hvor mange bygninger der mangler.
Det er en
hel attraktion for den alm borger nå en at vejene bliver åbnet for trafik. Men
selv om vejene er åbne er det ikke ensbetydende med at det er behagelige at
køre på. Vejene bølger mildest talte og hvor der er brønde de ikke sunket som
brøndene – det ser meget underligt ud.
Visse steder
er byen sunket 70 cm – hvilket resultere at kloakken er under flodens og havets
overflade – så en masse mennesker kan ikke bo i deres huse på grund af fare for
oversvømmelse.
Men midt i ødelæggelserne går livet videre. Campingvogne og containere er cafer’ resturanter og barer! Det er en noget anden oplevelse at gå ud! For største del af tiden foregår ude. Man skal bare være pakket godt på.
Man har for
nylig åbnet ”gågaden” og oprette lidt butiksliv i containere. Christchurch er
kendt for blomster så det er virkelig en kontrast at sidde og nyde en kop tea
med blomster alle vegne og sidde og se at det giver højhuse ned.
Og der er
stadig masser der skal rives ned i city før men kan begynde at gå i jorden og
som mit billede her viser er bygningerne ikke just i vinkel.
Nej folk har en helt sikkert en anden
mentalitet her – ellers bliver det for deprimerende.
Men det kan jo ske alle steder det der skete i Christchurch. Man vidste nemlig ikke at der var en forkastning under byen. Man havde altid troet at hovedstaden Wellington ville være den by der blev ramt – fordi den ligger virkelig kritisk – og er uheldet ude vil den eneste vej til byen blive ødelagt. Derfor har dem jeg kender overlevelses rationer i deres huse.
Jeg har da også gjort mig mine overvejelser og
lægger mærke til hvor jeg er, man ved aldrig hvornår næste skælv kommer, men
jeg er ikke bekymret. Man kan ikke leve sit liv, hvis man er bange for at
verden styrter sammen.
Jeg er godt
tilfreds hvor jeg er og det er en oplevelse men jeg er også taknemlig for at
jeg ikke har set byen da det lige var sket – det vil være for hjerteskærende.
Med en by det er delvis ubolig – har virksomheder og al butikliv måtte flytte andre steder hen. Derfor er der ingen overordnet byplanlægning og man er derfor virkelig afhængig af en bil. Så i den kommende uge skulle jeg meget gerne finde mig min aller først dyt!
Priserne er
jo intet i forhold til derhjemme – så jeg skulle meget gerne kunne finde noget
fornuftigt.
Jeg håber i
alle har det godt derhjemme. Nu vil jeg smutte ud af mig højtelsket dyne og
gøre mig klar inden jeg skal på pub og se Rugby – Ja det er manglen i dette hus
– Vi har ikke Sky Sport! Men det skal jeg nok få ændret. Oh! Det gode er at mit
arbejde er nabo til det midlertidige stadium. Så der bliver forhåbentlig
mulighed for at smutte til en fredagskamp efter arbejdet ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.