Ja meget er sket siden i har hørt fra mig sidst!
Jeg har købt mig en bil - Rav Rav den Blå - og jeg håber den vil passe godt på mig..
Det var ikke bare sådan at finde en bil, når man aldrig har ejet en, men heldig for mig, fandt jeg ud af at en bekendt bor her i Christchurch og han var så søde at stille sin bil og lørdag til rådighed. Jeg er dybt taknemlig over den hjælp jeg fik og det virkede ret professionelt - Ved meget mere om biler nu. Mark som min mate hedder satte mig også i kontakt med en mekaniker så jeg fik bilen kigget efter i sømmene inden jeg købte den.
Men nu er den altså min - Rav Rav den Blå.

Min nye dyt skulle selvfølgelig luftes - eller også var det mig der skulle luftes!!!!
Så mig og Rav rav tog en tur ud i det blå.
Jeg tog her fra Kennedys Bush/Halswell ad highway 75 til jeg drejede af mod Dimonde Harbour. Dermed køre op ad Lyttelton vulkanen og ned i hvad der er tilbage af krateret efter den 1500m høje vulkan eksploderet 1000ner af år siden.

Det kræver noget mere at køre i dette terræn - man skal konstant være på vagt - men det er var en god øvelse og det hele vær!
Så skønt at se havet og hvad der egentlig befinder sig på den anden side af "bakken" jeg bor på.

En af grundene til at jeg ville prøve at bo og arbejde her i New Zealand, er livsstilen.
Og med et bekendtskab som Mark Hansen har jeg allerede oplevet noget meget typisk new Zealandsk - Nemlig tage på skadedyrs jagt. (det vil sige kaniner, "vilde" får og geder)
Mark er Jæger med stor J og han har tilladelse til at tage op i dette skov område og skyde så meget han vil. Så sidste lørdags tog jeg med ham på jagt! Vejret var fantastisk, dog noget køligt (9 grader) men med vinden fra antaktisk føltes det noget køligere.

Af en eller anden grund var der ikke mange kaniner. Mark skød kun tre.

Til genglæd  fandt vi nogle et får med to lam fra sidste forår (altså et halvt år gamle). Dem besluttede Mark også at skyde.
Han havde jo fået besked på at skyde dem hvis har så dem. Fårene er jo udviklet til at producere en tyk uld, men når det slipper væk fra landmanden, bliver ulden ikke passet og de kan ikke selv holde den ren. Det er faktisk syndt for dem, for de bliver mildest talt indsmudt i lort som der går fluer i og de kan ikke rigtig bevæge sig i naturen.
Nhå men det var to flotte larm. Det var vildt så meget fedt de havde og ikke mindst hvor store de var tiltrods for deres alder.

Hov... så ringede min kære far lige over skype.... Og dermed er tiden løbet fra Mig.... Jeg lover jeg snart skriver igen og fortæller videre om min Jagttur.... for jeg har ikke fortalt alt jeg ville endnu.

Ses.....