Så kom dagen jeg har ventet længe på. Til trods for alle gøremål er udført og der havde været tid til at slappe af og nyde de sidste dage med venner og familie, må jeg ærligt talt indrømme at sommerfuglene manglede inden jeg forlod mine forældres hus.

Jeg synes det er svært at glæde sig, når jeg ikke ved hvad jeg skal glæde mig til! Men min forventning er at det nok skal komme, som jeg når NZ – Det håber jeg da! Ellers er jeg da lidt på den J

Mine kære forældre kørte mig til lufthavnen, hvor min kære ven og veninde også sluttede sig til. En følelse af at skulle til eksamen væltede over mig, og da min kære far bød på øl, var jeg ikke i tvivl om at den invitation kom på det helt rigtige tidspunkt.
Det var underligt at sige farvel og på gensyn men det blev gjort og jeg var nu på vej på mit eventyr.

Jeg kunne kun få mit boarding card til LHR, så da jeg fandt ud af at flyet var forsinket fra KBH og jeg vidste, at jeg så havde mindre en to timer til at komme fra Terminal 5 til 1, kunne jeg regne ud at jeg ikke havde så meget overskudstid.

I LHR var jeg dog heldig at nå en bus der netop skulle til at køre. Så det hele klappede fra terminal 5 til 1… lige ind til jeg overså et skilt og gik gennem paskontrolen og var ude af transitområdet ha ha ha… held i uheld tror jeg. For jeg skulle jo have et nyt boarding card, så hvorfor ikke bare checke mig selv ind igen ;-)

Se her lærte jeg en vigtig lektie – Jeg kunne ikke få mit boarding Card da jeg ikke havde en visum til Australien. Så det var så heldigt at hun lige kunne hjælpe mig med det. Australien skal man lige meget hvad have et visum til (på nær hvis man har et australsk eller new zealandsk pas). Jeg har nu lov til at være der i et år også selv hvis jeg ikke havde en returbillet. New Zealand og Canada med flere kan man få et turistvisum med ophold i 3 måneder, så længe man kan fremvise en returbillet.

Nhå… men så smækkede fælden også lige med bagagen :-D jeg måtte ikke længere have to håndbagager med, så det betalte jeg mig også lige fra, også var boarding card’et i hus.

Jeg må indrømme jeg var måske en smule stresset og lidt oppe at køre da jeg skulle igennem sikkerhedskontrolen. Så da jeg blev trukket til side for at blive kropsvisiteret og stiller mig op pa en skammel, da dette gøres i visse lufthaven, bliver jeg spurgt om jeg er fuld! Ha ha ha om jeg har drukket vodka eller rom. Jeg ved så ikke om hun sikkerhedsdamen tog pis på mig eller ej, for hende og en anden grinte!

Så til alle jer – LHR er ikke en lufthavn hvor man skal stå på en skammel når man bliver kropsvisiteret. J

Vi boarded og jeg var så heldig at have en plads hvor sædet ved siden af ikke blev taget! Det vil sige jeg havde mulighed for andre positioner på min 11 timer og 50 min’s flyvetur. inden Hongkong.