tirsdag den 17. april 2012

Med min returnering til Auckland kom også tiden hvor jeg skulle beslutte hvad der skulle ske. Auckland havde ikke givet det jeg ønskede og da mit telefoninterview gik godt valgte jeg at tage til Christchurch for at have mit andet interview med Enable.

Så igen skulle mit liv pakkes ned.

Dog skulle det pakkes således ned at jeg kunne rejse rundt – i tilfældet at jeg ikke fik noget job. Så størstedelen af mine ting blev pakket ned og efterladt i Auckland, som jeg med en backpack tog af sted til sydøen. Det er 4. gang jeg er i NZ men første gang jeg er på sydøen.

Så det er jo en oplevelse i sig selv J Jeg ankomt til 11 grader Christchurch sen aften og erfarede virkelig kontrasten til Auckland. Her er ingen bakker!!!!

Havde booket mig selv ind på Kiwi base camp i en lille uge. Hvad der videre skulle ske var i total uvished.


 Meget mærkelig situation – altså det at man ikke rigtig ved hvad man skal. At man absolut ingen planer har og at man ikke rigtig kan planlægge før skæbnen har vist sig med et udslag.

Interviewet gik godt – dog noget anderledes end jeg havde forventet. Jeg blev interviewet af en projektleder og en designer – og så fik jeg en opgave, hvor jeg på havde 20 min til at designe et fiber net i et lokalområde. De forklarede hurtigt nogle termer og gav mig en masse materiale jeg kunne slå op i. Wow hvilken overvældende opgave med jeg slog da nogle streger som de åbenbart var godt tilfredse med.

Så nogle dage senere fik jeg det glædelige telefon opkald at de jeg var deres top 1 kandidat og de gerne ville tilbyde mig jobbet. Det viste sig dog at jeg lige skulle til mit sidste interview med den øverste chef og projektlederen! Igen blev jeg noget overrasket med gjorde da mit til at svare på chefens spørgsmål. – OG jeg fik jobbet.

Se nu er det bare visum jeg skal vente på… så jeg kan starte. De har åbenbart mange planer med mig i det jeg er ingeniør og har den erfaring jeg har, så jeg skal ikke blot designe fibernetværket i hele Christchurch jeg skal også tilsynsføre, lave økonomiske overslag mm.

Mit Firma har vundet kontrakten med regeringen for at lægge nyt fibernetværk i hele Christchurch, så der er nok at se til. Det skal nok blive spændene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.